Farsbrød med basilikum og soltørrede tomater, 3 pers.

Der skal bruges:

Fars:
20 g soltørrede tomater
½ bdt. frisk basilikum
2 spsk. olivenolie
½ dl hvidvin
3 fed hvidløg
500 g hakket svinekød
½ dl rasp
½ dl mælk
1 æg
salt og peber

Sauce:
1 løg
2 hvidløg
½ dl olie
1 dåse hakkede tomater
salt og peber
½ tsk. sukker
½ bdt. frisk basilikum

Tilbehør:
Pasta og reven parmesanost

Sådan gør du:

Sauce: Hak løg og hvidløg og sauter løgene i olien, til de er blanke. Hæld tomater, salt, peber og sukker ved. Lad det koge i 5 min. og tilsæt snittede basilikumblade.

Fars: Hak de soltørrede tomater fint og snit basilikumbladene. Kom tomater og basilikum i en gryde sammen med halvdelen af olien. Hæld vinen ved og lad det koge igennem i 2-3 min. Køl af og rør hakket hvidløg i. Rør kødet med tomatblandingen, rasp, mælk, æg, salt og peber. Form kødet som et aflangt brød i en bradepande. Smør det let med den resterende olivenolie. Brun det i ovnen i 6 min. ved 200º. Skru ned til 170º og lad det bage i yderligere 45 min. Saucen hældes ved de sidste 10 min.


[ Tilbage til oversigt | Log ind ]